Hanne Brudholm: Jeg skriver, når jeg bliver følelsesmæssigt berørt

Hanne Brudholm skriver i dag de fleste af sangene til Brudholm Trio. Her fortæller Hanne om nogle af sine inspirationer:


Jeg har skrevet digte altid. Mit første digt er fra jeg er omkring 10 år, og jeg skriver stadig digte.
De er ikke umiddelbart sangbare, fordi stilen på digtene er uden rytmer og rim – med mange hjemmelavede dobbelttydige ord og vendinger.
Jeg har forsøgt at få nogle med i Brudholm Trios repertoire, men det fungerer ikke rigtigt som sangtekst.

Jeg skriver når jeg bliver følelsesmæssig berørt af noget jeg ser, hører, oplever, læser, ja sågar mine egne tanker
Det er nok også derfor jeg er bedst til det vi i Brudholm Trio kalder de eftertænksomme og sørgelige tekster.
Jeg vil dog gøre meget opmærksom på, at selv den sørgeligste tekst, f.eks. ”Afsked” indeholder glæde, kærlighed og håb. Mennesker kan ikke leve uden håb.
Ligesom at ”Lad os kun tælle de gode dage” indeholder en fantastisk kærlighedserklæring hvis man lytter efter.
Jeg er nemlig et meget positivt og lykkeligt menneske, med en stærk optimisme og tro på at alt kan vendes til noget godt 😊

”Isblomster” blev til da jeg en frostklar morgen ser nogle isblomster på en rude.

De associationer jeg skrev ned på bagsiden af en busplan var: isblomster - ufatteligt smukt, skrøbeligt, forgængeligt – som livet, koldt, død, symbol på alder, gamle ansigter med et helt liv i rynkerne – smukt.

Titelnummeret ” Luk fuglene ud” er skrevet til min mand og mig selv.
Vi havde været sammen i 10 år da vi fik vores første datter. Vi blev så optaget af at være far, mor og barn, at vi lukkede verden ude, og gik i hi - lukkede os om os selv.
Jeg mærkede pludseligt at det var farligt – vi mistede vores individuelle identitet.
Jeg er jo ikke ”kun” mor, jeg er også søster, veninde, kollega, datter, sanger, digter, rytter osv.

Nummeret ”Kærlighed uden alder” er skrevet til to gamle mennesket – Kamma og Svend, der blev forelsket i hinanden på plejehjemmet jeg arbejdede på dengang.
Både Svend og Kamma sad i kørestol og var langt over 80 år. Svend flirtede voldsomt med Kamme og hun nød det i stor stil. De kunne side og holde i hånd og se hinanden dybt i øjnene.
Sangen er skrevet til dem, fordi de faktisk blev gift. Det var så rørende og livsbekræftende at det krævede en sang 😊

Ja, og så er der jo alle de tekster der er blevet til af at sidde i en togkupe eller en bus og bare lytte og betragte de andre passagerer.