Kun en dråbe, 2008, anmeldt af Visens Venner


Denne dejlige CD indeholder 13 numre, alle med tekster af Hanne Brudholm, og 11 af numrene med musik af Christian Nemming. Sangene er flot arrangeret i swing- og blues-stilen, og med Hannes smukke og tydelige stemme, der intenst fortolker længsel, kærlighed og drømmen om den eneste ene.


Brudholm Trio består af Hanne Brudholm, sang, Christian Nemming, guitar, og Henrik Juel Jensen, bas. Desuden medvirker på Cd'en Per Jensen, Henrik Harder, Lars Michael Horvath, Nicolaj Droob og Frede Knudsen.


Udgivet på Erik Grips pladeforlag Gyps Fulvus.

GF 0832 – Anmeldt den 8.3.2008


CD 75  KRONER, FORSENDELSE 50 KRONER

Luk fuglene ud, 2003, anmeldt af Visens Venner


Det er en fryd for øret af lytte til denne dejlige debut-cd med tekster af Hanne Brudholm og musik af Christian Nemming. Hanne Brudholm synger sine mundrette tekster med en meget smuk sangstemme, der minder mig om Joan Baez og Buffie Saint-Marie, men alligevel er helt Hannes egen.

De tolv sange er alle på dansk og har rytmiske og iørefaldende melodier af Cristian Nemming. Min egen favorit er cd'ens første nummer, "Der er ikke mer' at sige". Hannes tekster er tankevækkende, underfundige og livsbekræftende, selvom mange af dem handler om afskeden med den elskede.

Trioen  består af Hanne Brudholm, der synger alle sangene, Christian Nemming, komponist, guitarist og korsanger på flere numre samt Henrik Juul Jensen, der også synger kor og spiller bas. Endvidere medvirker Niels Petersen på slagtøj, og Per Jensen spiller en meget følsom og spændende tenor saxofon på et par af numrene.


Udgivet på Erik Grips pladeforlag Gyps Fulvus. 

GF 0317 – Anmeldt den 18.10.2003


CD 75  KRONER, FORSENDELSE 50 KRONER